Strategisk HR som kampsponsor hos Aarhus United

Vores direktør Steen Wæver Poulsen fortæller om det specielle netværk, der findes hos Aarhus United.

Direktør i Aarhus United Mads Winther kendte fra sin virksomhed EUC Logistics til IPA’s analyser og den værdi, de giver i erhvervslivet. På den baggrund inviterede Mads Steen og træner Heine Eriksen til en session, hvor der skulle tænkes ud af boksen.

IPA Profiltyper på træningslejr

Op Aarhus Uniteds træningslejr blev det således aftalt, at Strategisk HR udarbejdede personlighedsanalyser på alle spillerne og sammen blev det delt ud som et team, der skulle give svar på, hvor der eventuelt var blinde vinkler. Heine Eriksen udtalte dengang:

”Vi har også været så heldige at have haft besøg af Steen Wæver Poulsen fra virksomheden Strategisk HR, hvor vi arbejdede med forskellige holdprofiler ud fra nogle tests, spillerne havde lavet forinden – det gav anledning til en rigtig spændende eftermiddag,”

Steen husker tilbage:
”Det var meget givende for holdet. Der var mange nye spillere på holdet til sæsonopstarten og det har helt sikkert sparet nogle måneder i at lære og forstå hinanden. Der var stor spørge iver og en sjov kommentar kom, da en af spillerne udbrød: ”Nu forstår jeg endelig min kæreste.”

Strategisk HR som kampsponsor hos Aarhus United

Steen fortæller her på Aarhus Uniteds træningslejr om irreversible personlighedstræk

VIP Arrangementer

Til hver hjemmekamp inviterer Aarhus United alle sponsorerne til VIP, og tales der håndbold. Erfaringer fra sidste kamp og forventninger til næste. Heine fortæller om modstanderen, det taktiske oplæg til den enkelte kamp og derfra den samlede målsætning.

Når det nu er erhvervsfolk, der mødes, så tales der også en hel del forretning. Hvordan kan vi hjælpe hinanden videre med vores forretning. Til alle hjemmekampe køre denne LED bandereklame også.

Strategisk HR som kampsponsor

I forbindelse med det østjyske lokalopgør mod Randers HK var Strategisk HR kampsponsor, hvilket var en spændende og meget givende oplevelse. En række praktiske opgaver skulle løses:

  • Sponsorpræsentation. Præsentation af HR-udfordringer i virksomheder for sponsorerne. En interessant præsentation, der gav stor spørgelyst blandt sponsorerne. Temaet var turbulensgrad og HR som strategisk brobygger.
  • Quiz. Strategisk HR havde stillet en fuld IPA Core analyse med personlig tilbagemelding på højkant. I tråd med Steens baggrund fra Thy var spørgsmålene også centreret omkring dette.
  • Kampens Spiller. Strategisk HR skulle også være med til at kåre kampens spiller og valgte at kåre en fra både Aarhus United og Randers HK. Kampens spiller blev Marielle Martinsen. Præmien var 2 partout billet til Thy Rock.

Sponsoroplæg

Strategisk HR som kampsponsor hos Aarhus United

Sponsor

Strategisk HR som kampsponsor hos Aarhus United

Quiz

Strategisk HR som kampsponsor hos Aarhus United