Hvad er JTI? – Jungiansk Typeindeks
JTI – Jungiansk Typeindeks – er baseret på Carl Jungs teori om psykologiske typer. Carl Jungs teori gå i sin enkelthed ud på, at vi kan gruppere alle mennesker ind i 16 personlighedstyper, baseret på nogle faste psykologiske præferencer.
Fire polariserede dimensioner
JTI er en metode til at undersøge hvilke præferencer der er stærkest hos det enkelte individ. Indenfor JTI beskriver man personligheden ud fra fire polariserede dimensioner, som hver indeholder to præferencer. Præferencerne beskriver personens fortrukne måde at være i verden på.
Naturlig præference JTI
Som person har du en naturlig præference for enten det ene eller det andet og disse præferencer vil derfor være definerende for din tilgang til både omverdenen og dit indre liv.
JTI personlighedstesten undersøger en persons præference i hver af de fire dimensioner. Derfor ender man ud med en typekode der består af de fire bogstaver der er forbundet med præferencerne.
IPA Nordic Teamroller og stil
Tydelig sammenhæng imellem foretrukne roller og personlige stil. Der er selvfølgelig en rimelig tydelig sammenhæng imellem en persons foretrukne roller og personlige stil, der giver sig udslag i de temroller, men tager på sig.
En person med et givet motivationssystem, og dermed personlige præferencer, vil søge henimod varetagelsen af bestemte funktioner i teamet, idet det giver ham eller hende den største grad af tilfredsstillelse.
Hvordan skal Jungiansk typeindeks benyttes?
Jungiansk Typeindeks profilen belyser de grundlæggende præferencer, vi hver især har. Det giver os viden om, hvordan vi selv foretrækker at være i verden, og det giver os viden om, hvordan vores kolleger, medarbejdere, chefer, partnere med flere foretrækker at være i verden.
Den viden er værdifuld, fordi den giver os et bedre udgangspunkt for at forstå hinanden, og forstå hvordan vi reagerer i visse situationer. Typeindikatorerne hjælper os med at styrke vores indbyrdes relationer, og det hjælper os med at forstå, hvordan vi hver især motiveres og griber opgaver an.
Med den viden, vi får fra typekoderne, har vi et godt afsæt til at håndtere konflikter, inden de vokser sig store, styrke den indbyrdes kommunikation, og så hjælper de os med at forstå, hvilke opgaver vi hver især trives bedst med.
Hvordan skal Jungiansk typeindeks ikke benyttes?
Typeteorien er et redskab til at gruppere mennesker i grove kategorier, men den giver ikke et retvisende billede af individet. Det har du måske allerede oplevet, hvis du kender din typesammensætning og har læst typebeskrivelsen.
Der mangler ganske enkelt individuelle nuancer, som ikke er med i betragtningen. En anden vigtig pointe er, at der ikke er noget rigtigt eller forkert i JTI’ens teori. Hver type har sine styrker og svagheder. Det kan være nærliggende at tænke, at du kan benytte Jungiansk Typeindeks til at rekruttere en medarbejder med en bestemt typesammensætning, som passer perfekt i dit team. Det bør du holde dig fra.
Udover at der er mange flere parametre at overveje i rekrutteringen, som eksempelvis færdigheder og kemi, skal du huske på, at teorien bag Jungiansk Typeindeks handler om de grundlæggende præferencer der huserer inden i os.
Det er ikke altid de præferencer, der kommer til udtryk på eksempelvis arbejdspladsen. Vi er i stand til at tilpasse os situationer, og vi ændrer vores adfærd efter behov. Ansæt den bedst kvalificerede og brug i stedet din viden om JTI-teorien som afsæt til at udvikle relationerne i dit team. Brug det til at motivere dine medarbejdere og kolleger.
Læs om typer roller / stil på IPA Nordics hjemmeside