Hvad er IPA analyse?
Hvad er IPA analyse? IPA – Integral personlighedsanalyse
IPA-Analysen er et oplæg til en samtale hvor resultatet og kvaliteten skabes i dialogen mellem to mennesker.
12 personlighedstræk
IPA Analysens 12 personlighedstræk er opdelt på fire hovedfaktorer illustreret med hver sin farve. Hver hovedfaktor skal opfattes som en mental platform, hvorpå vi igennem hele vores tilværelse opbygger en række personlige erfaringer og kvalifikationer, som vi anvender i arbejdslivet. De fire hovedfaktorer er forbundet og integreret i hinanden på den måde, at kvaliteten og indholdet af det vi lærer og udvikler på én platform er afhængig af det vi har lært og udviklet på de andre platforme.
Integral personlighedsanalyse
Vi opfatter således grundlæggende personligheden som en helhed hvor alt hænger sammen, og vi fortolker altid de enkelte faktorer ud fra denne personlighedsmæssige helhed.