Hvad er forskellen på HR og HRM?

Hvad er forskellen på HR og HRM? Betegnelserne bliver tit anvendt synonymt, men i ordenes betydning ligger at HRM er ledelsen/administrationen af, hvordan en virksomhed udnytter dens menneskelige ressourcer bedst muligt, mens HR kan siges, at være betegnelsen for afdelingen og medarbejderne, der varetager HR-opgaver.

Human Resource Management (HRM)

Inden for Human Resource Management (HRM) arbejder du med udvikling og koordinering af personer og job i en virksomhed.

Du lærer at analysere samspillet mellem personer, arbejdsopgaver, job og ledelse i en organisatorisk kontekst i arbejdet med at tiltrække, fastholde og udvikle medarbejdere i en virksomhed eller organisation. Det handler om at anvende en virksomheds menneskelige ressourcer bedst muligt.

HR er en forkortelse for Human Resources

HR er en forkortelse for Human Resources – et begreb inden for ledelse og organisation, som omfatter personaleområdet i virksomheden.

 I takt med samfundsudviklingen er behovet for HR blevet mere udpræget. HR opgaver har således over tid udviklet sig fra primært at bestå af løn og personaleadministration, til blandt andet også at omfatte forhold som rekruttering, udvikling, arbejdsmiljø og trivsel. HR spænder bredt og dækker over alle opgaver fra medarbejderens ansættelse til fratrædelse, og det er en realitet, at der er økonomiske gevinster at hente gennem et vedvarende fokus på HR og medarbejderhåndtering.

HR er misforstået i mindre virksomheder

Man forbinder ofte HR med større virksomheder, der har en intern HR funktion. Det er dog en misforstået opfattelse, at der ikke er behov for HR i mindre virksomheder – om end opgaverne er færre, vil det stadig gøre en forskel at fokusere på god medarbejderhåndtering. Mindre virksomheder bygger ligesom større virksomheder på medarbejderne, og da der ikke er langt mellem ledelse og medarbejder kan effekterne af en god medarbejderhåndtering have stor betydning for forretningen.

 I mange virksomheder er medarbejderne den vigtigste ressource, og virksomhedens drift og konkurrenceevne afgøres af de krav, der stilles til medarbejderne. Omvendt stiller dette også store krav til virksomhedens arbejdsforhold og –vilkår, hvis medarbejderne skal fastholdes i virksomheden og engagere sig i arbejdet.

 Det kan derfor være altafgørende for en god forretning, at personalestrategien tages alvorligt og opnår lige så stort fokus som virksomhedens øvrige strategier. Gevinsten er et forretningsmæssigt afkast i form af større personalemæssig samhørighed, medarbejdertilfredshed og gennemtænkte HR løsninger.

Læs mere om “Hvad er forskellen på HR og HRM”? på IPA Nordics hjemmeside

HR og HRM

IPA HR Staff

HR og HRM

IPA 360° HR Cockpit