Hvad er kompetenceudvikling?
Kompetenceudvikling handler om at lære noget nyt og om at blive bedre til sit job.
En strategisk og systematisk tilgang sikrer størst udbytte for både arbejdspladsen og den enkelte.
Der er forskellige definitioner af, hvad kompetencer er. Og måden, vi forstår og opfatter kompetencer på, har indflydelse på den måde, vi vælger at arbejde med læring og kompetenceudvikling.
Kompetencer defineres ud fra what, how og why
Definitioner på kompetencer: What, how og why
I Kompetencesekretariatet forstår vi kompetencer som: viden + kunnen + identitet/mening. Disse tre komponenter forhandles løbende med andre i det fællesskab og den særlige kontekst, hvor en given praksis opretholdes.
I Kompetencesekretariatet forstår vi kompetencer som: viden + kunnen + identitet/mening. Disse tre komponenter forhandles løbende med andre i det fællesskab og den særlige kontekst, hvor en given praksis opretholdes.
Viden (know what)
Hvad ved vi lidt eller meget om? Viden kan være tavs eller eksplicit og tilegnes ofte på kurser, gennem læsning af bøger og manualer, eller ved at folk fortæller os noget.
Kunnen (know how)
Hvad kan vi med det, vi ved? Kunnen kan trænes uden for situationen, men læres ofte i praksis i situationer med fx kolleger, chefer og gennem fx deltagelse, afprøvning, eller efterligning.
Mening/identitet/holdninger (know why):
Hvad vil vi udrette med det, vi ved og kan? Hvad giver mening for os og gør os til dem, vi er eller gerne vil være? Mening, identitet og holdninger påvirkes fx gennem dialog og refleksion over praksis. Det kan være uformelt i hverdagen eller i en formaliseret dialog som fx Intelligent MUS.